Aaron Shaw - And So It Is

Aaron Shaw, "And So It Is": at når luften er knap

Der er musikere, der blot bevæger sig gennem jazzens kosmiske veje uden egentlig at forankre sig der. Unge jazzmusikere, der ønsker at følge i fodsporene på Pharoah Sanders, Sun Ra, Alice Coltrane osv., er en almindelig forekomst i den nuværende kunstscene. Det er langt sjældnere at finde dem, der angriber denne udfordring med den følsomme tilgang, som Aaron Shaw udviser. Denne californiske multi-instrumentalist omdanner således sin fysiske skrøbelighed til en formidabel kreativ kraft inden for Los Angeles' eksperimentelle jazzscene.

Hjertet af en fenix: mantraet om modstandsdygtighed

Albumet har titlen "And So It Is", et er en udtryk, der er blevet et mantra i denne kreative periode, præget af en svær medicinsk diagnose for kunstneren. Heart Of A Phoenix afspejler straks denne tema om modstandskraft over for modgang. Titlen, selvom den ikke er angivet som sådan i de tekniske noter, indkapsler visuelt og musikalsk kunstnerens evne til at genopbygge sig selv. Instrumenteringen er i centrum af projektet. I Heart Of A Phoenix tager Aaron Shaw Altofløjten og Tenorsaxofonen for at optage sine egne passager. Han inkluderer bidrag fra bas, spillet af Lawrence Shaw, en cello, der er tildelt Kiernan Wegler, en harpe, der er leveret af Merci B, og percussion, der er signeret af Carlos Niño. Sam Reids tilstedeværelse på klaver tilføjer et rigt harmonisk lag, mens Dwight Tribles stemme giver et menneskeligt modspil. Denne levende orkestrering viser, at autenticiteten i den live-optræden er vigtigere end en tung studieindspilning.

Vinduer ind til sjælen: hvor live-optræden er vigtigere end studiet

Når man ser nærmere på Windows To The Soul, forstår man bedre, hvorfor produktionen prioriterer den ædle ufuldkommenhed ved live-spil. Her tager Sam Reid og Jesse Peterson over på klaveret, mens Aaron Shaw vender tilbage med sin Tenor Saxofon for at forankre nummeret i en kontrolleret melankoli. Det er en øvelse i præcision, hvor hver musiker bidrager uden at miste sin egen unikke lyd. Albumet åbner også med Soul Journey og The Path To Clarity, to numre, der fremhæver Shaw's tekniske dygtighed på Bass Clarinet og Flute Alto. På disse spor er han ledsaget af Lawrence Shaw på bas og Kiernan Wegler på cello, hvilket skaber en tæt tekstur, hvor strenge og blæsere naturligt smelter sammen. Det er denne lydstruktur, der er bygget omkring præstationen, der bekræfter kunstnerens kunstneriske tilgang.

Indre kompas: artikuleringen af det uartikulerede i lydstruktur

Ud over de fremtrædende titler, handler det om hele pladens filosofi, der forsøger at udtrykke det, der er svært at sætte ord på, når ordene svigter. Produktionen ser ud til at prioritere en tilgang, hvor instrumenterne optages af deres egne musikere: Aaron Shaw for sine blæsere og klarinetter, Nate Mercereau for sine guitarer og lydeffekter, og Carlos Niño for sine percussion og trommer. Denne fordeling af roller sikrer, at hver instrumentaltone bevarer sit eget karakteristiske udtryk. Aarons Shaws vej er den af en aktiv figur, der har samarbejdet med Kamasi Washington, Carlos Niño og Pan Afrikan Peoples Arkestra, før denne radikale introspektion. And So It Is er et musikalsk svar på kroppens skrøbelighed og en udforskning af indre temaer. Albumtitel "And So It Is" er blevet en slags mantra i denne kreative periode. Udgivelsen af dette album den 13. februar 2026 via Leaving Records markerer dermed ankomsten af et første album, hvor sårbarhed ikke er en svaghed, men snarere det rå materiale for en stor skabelse.