Alonzo - Les Temps modernes

Alonzo udgiver sit første soloalbum i 2010 med Les Temps Modernes, en plade, der mere føles som en erklæring om intention, der er dybt forankret i det marseillanske miljø, end som en simpel kommerciel udgivelse. Dette første studiealbum, som er tilgængeligt siden 1. februar via Island Def Jam Music Group, markerer rappens debut som solist, medlem af Psy 4 de la Rime. Albumet er omfattende, med sekstten hovednumre og en interlude, hvilket giver et stort udtryksområde til at udforske kvarterets rødder, uden at miste sin kollektive identitet.

Stemmen fra kvarteret i mødet med menneskelige modsætninger

Albumets centrale koncept er defineret af Alonzo som "la voix du quartier", en holdning, der går igennem hele pladen. Teksterne beskriver ikke kun det geografiske miljø, men dykker også ned i de paradokser og spændinger, der er indlejret i dette miljø. Denne udforskning af menneskelige modsætninger fungerer som en ledende tråd, der forbinder tekster, der spænder fra rå introspektion til social fortælling. Positioneringen er klar fra starten: det handler om at give en autentisk stemme til de lokale realiteter, uden at falde i klichéer, men i stedet at prioritere en direkte observation af de sociale dynamikker, der opleves i hverdagen.

En lydarkitektur, der er bygget op omkring mangfoldigheden af samarbejder

Les Temps Modernes er langt fra et soloprojekt. Det beriger sig gennem en række bidrag, der supplerer hovedkunstnerens budskab uden at skjule ham. Syv titler indeholder bemærkelsesværdige gæsteværker, der skaber kontraster og komplementære vokale elementer. På "Dramatik Music" tager Salif over skrivningen og bidrager med et yderligere perspektiv til historien. Senere på albummet, deltager gruppen Psy 4 de la Rime fuldt ud på "C'est Vrai", med yderligere stemmer fra Mohamed Diaby og fælles tekster fra Soprano og Vincenzo, hvilket styrker forbindelsen til kollektivets historie. Tilstedeværelsen af Akhenaton på interlude-nummeret "Interlude" (spor 15) skaber en stilistisk afbrydelse, der inviterer til en bredere refleksion, samtidig med at den forbliver tematisk sammenhængende. Andre samarbejder er også til stede på albummet: Lygne 26 deltager i "Le Couz", mens Francisco (11) bidrager med tekster til "Top Gun". Disse bidrag er omhyggeligt integreret og fungerer som katalysatorer for spor, der bevarer deres egen identitet, samtidig med at de drager fordel af en kollektiv energi.

En heterogen produktion i tjeneste af formålet

Produktion af albumet er blevet påtaget af et varieret team, der inkluderer Spike Miller og Sya Styles (Psy4), men også Achil, Jay Fase, X-Plosive og N-Drin, blandt andre. Denne diversitet af producere resulterer i et rigt lydlandskab, hvor hvert nummer kan have sin egen tekstur, samtidig med at der opretholdes en overordnet sammenhæng. Specifikke instrumenter bruges på enkelte spor: Olivier Cataneses guitar på "Abstrait" tilfører en distinkt melodi, mens Sya Styles' vocoder bruges på "Physio" for at skabe en særlig lyd. Denne tekniske tilgang giver produktionen mulighed for at fungere som et neutralt, men udtryksfuldt rammeværk for de vokale præstationer, uden at søge efter nyt og originalt lyd, på bekostning af budskabet.

En kritisk vurdering af et engageret værk

På trods af visse tekniske usikkerheder eller variationer i kilderne angående den præcise dato eller det oprindelige label, bekræfter Les Temps Modernes sin unikke position. Albumet formår at markere et vigtigt skridt i Alonzo' diskografi ved tydeligt at fastlægge hans rolle som repræsentant for kvarteret, samtidig med at det udforsker de komplekse nuancer af livet i byen. Dette er et album, der, på grund af sin tæthed og kunstneriske valg, skiller sig ud som en solid introduktion til Alonzo' solo-karriere, længe før hans senere succeser.