Amadou & Mariam - La Confusion

Kort efter nummer 1, opstår der en spænding mellem to verdener: den af en plade, hvor elektronisk musik forsøger at inddrage maliske melodier, uden dog at overtage dem. I stedet for at lade sig fange i en unik stil, bevæger La Confusion sig med en vis forsigtighed mellem innovation og arv.

Den diskotek-inspirerede åbning: Bofou Safou og den første akt

Pladen åbner med "Bofou Safou", en sang, der straks definerer det lydlige territorium for en del af projektet. Denne sang markerer en mere diskotek-inspireret fase, hvor man tydeligt kan mærke en vilje til at integrere elektroniske elementer i den overordnede produktion. Her afgøres det første sats i albummet: at skabe en behagelig og tilfredsstillende atmosfære for et bredt publikum, uden at gå på kompromis med de etablerede normer, som Amadou & Mariam har skabt. Selvom nogle forsøg på at inkludere disse elektroniske lyde halter, formår nummer 1 at skabe et grundlag for en kontrolleret modernitet. Produktionen beskrives som behagelig og tilfredsstillende for de fleste, samtidig med at den forbereder vejen for de efterfølgende numre, som vil være mere præget af kulturel autenticitet.

Det centrale tema: Confusion og Massa Allah i hjertet af pladen

I centrum af denne lydlige arkitektur står "La Confusion" (spor 5) og "Massa Allah", som er de egentlige bærende elementer i en plade, der er opdelt i to distinkte dele. Disse titler repræsenterer kernen i et projekt, der ikke blot kombinerer stilarter, men også får dem til at interagere. Det er på disse numre, at produktionen når en form for modenhed, og illustrerer, hvordan albummet kan være innovativ på visse områder, samtidig med at det nægter at opgive sine rødder. Mens "La Confusion" etablerer navnet på pladen som et centralt koncept, tilbyder "Massa Allah" en kontrast, der forankrer projektet i territorier, der nogle gange kan forudsiges efter disse markante åbninger. Det er denne afveksling mellem ambitionen om innovation og erkendelsen af en arv, der giver disse titler deres specifikke vægt i sanglisten.

Den hybride oplevelse: elektroniske elementer og flow i de mellemliggende numre

Fra den diskotek-inspirerede åbning til den autentiske afslutning, fanger titler som "Diarra" eller "Femmes du Monde" denne hybride oplevelse, hvor lyden bliver et umiddelbart miljø af indespærring eller udvidelse. Man kan observere en struktur, der er opdelt i to dele, hvilket manifesteres konkret: en første del, der er mere diskotek-inspireret, illustreret af dynamiske og funky åbninger, der står i kontrast til en anden fase, der er mere fokuseret på kulturen. Men præcis i denne mellemliggende zone kan man bemærke projektets svagheder: en mangel på flow på visse elektroniske elementer, hvilket nogle gange får den oprindelige energi til at falde. Kritikere har også bemærket, at selvom albummet starter med stærke åbninger som "Diarra", ender det ofte med at glide over i et mere almindeligt territorium, hvilket skaber en subtil forskel mellem den indledende løfte og virkeligheden i den efterfølgende del.

Den autentiske afslutning: Mokou Blues, en tilbagevenden til de maliske rødder

For at afslutte denne 46 minutter og 11 sekunders lange tur, præsenterer albumet "Mokou Blues" (spor 12), et spor, der fungerer som en ren tilbagevenden til de maliske kulturelle rødder. Efter de nogle gange usikre elektroniske eksperimenter i midten af albummet, tilbyder dette spor en rolig afslutning, hvor maliske melodier og atmosfære igen dominerer. Det er beviset på, at selvom der er forsøgt at inkludere elektroniske elementer eller mere moderne lyde, forbliver gruppens kerne intakt. Spor 12 søger ikke at overraske med støj, men med en autenticitet, der bekræfter albumets overordnede ambition: at formå at formidle maliske melodier og atmosfære, uden nogensinde at miste denne identitet.

Kritisk vurdering af et album: "patchily impressive"

Til sidst fremstår La Confusion som en disk, der er både imponerende og mangelfuld – en beskrivelse, der godt opsummerer albummets dualitet. Albumet lykkes med sit hovedmål: at integrere elektroniske elementer uden at ofre det, samtidig med at det tilbyder en behagelig produktion, der appellerer til de fleste. Selvom nogle sange mister deres dynamik og bevæger sig mod mere forudsigelige territorier efter de spændende indledende numre, forbliver albummet præget af evnen til at bære traditionelle melodier. Fra den første sang, der åbner med en disco-inspireret stil, til den sidste sang, der lukker med en autentisk blues, er La Confusion et værk, hvor innovation eksisterer sammen med en vis usikkerhed i flowet, men uden nogensinde at glemme sine kulturelle rødder.

Tekniske oplysninger

- Udgivelsesdato : 22. september 2017 - Pladeselskab : Because Music - Antal sange : 12 (46 minutter 11 sekunder) - Åbning / afslutning : Bofou Safou / Mokou Mokou Blues - Forrige album : Folila (2012)