Amy Winehouse - Back to Black

"Back to Black" er albumet, der fanger Amy Winehouses fortvivlede kærlighed, udgivet af Universal Records den 30. april 2007. Det er et album, der er bygget op som et ærligt selvportræt, hvor hvert nummer synes at være en side fra en dagbog, der er blevet omdannet til en lydarkitektur.

Et studiealbum uden kendte gæsteartister: Gabriel Roth og Mark Ronson er ansvarlige for de fleste numre

Produktionen af dette album er primært baseret på arrangementerne af Gabriel Roth og Mark Ronson for de fleste numre, med orkestreringsledelse af Chris Elliott. De tekniske assistenter Jesse Gladstone og Mike Makowski er krediteret på næsten alle numre. Nummer 10 nævner en demo-producer ved navn P*Nut. Denne tekniske struktur omgiver Amy Winehouses stemme uden nogen kendte gæsteartister, og lader hendes stemme udtrykke sig alene gennem intimiteten.

"Rehab", "You Know I'm No Good" og "Back to Black": De tre numre, der fortæller historien om et brud

You Know I'm No Good fungerer som en direkte konfrontation, hvor sangskriveren åbent erkender sine fejl uden at omgå dem. Back to Black fungerer derimod som et narrativt omdrejningspunkt, der opsummerer temaerne om fortvivlelse og kærlighedssvigt, som gennemsyrer hele albummet på få minutter. Disse tre sange danner en tematisk trekant, omkring hvilken de andre titler kredser, og skaber en sammenhængende følelsesmæssig udvikling, på trods af forskellene i de orkestrale arrangementer.

Sammenfatning: Et koncept om modstandsdygtighed, hvor manglen på gæsteoptrædende forstærker den vokale styrke

Back to Black positionerer sig som et studiealbum, der fanger Amy Winehouses kærlighedssvigt med Blake Fielder-Civil, og omdanner en destruktiv kærlighedsrelation til en uforanderlig lydkulisse. Den omhyggelige produktion af Gabriel Roth og Mark Ronson, hvor de orkestrale arrangementer omgiver vokalen uden nogen gæsteoptrædende, forstærker denne følelse af absolut intimitet. Hver sang resonerer som en stærk hyldest til jazz- og soul-rødderne, og minder om de store kvinder i amerikansk sort musik, samtidig med at den forbliver stærkt personlig. Den tragiske skønhed i dette album efterlader ingen uberørt, og dets popularitet begynder straks efter udgivelsen, og det bliver hurtigt en varig reference i musiklandskabet.