Black M - Il était une fois…

En en gang…: når kollektiv fortælling bliver drivkraften bag et soloudgivelse. Albumet åbner med "Bon - Prologue", en introduktion, der straks etablerer scenen: Black M præsenterer ikke blot en samling af sange, men snarere historien bag en fortælling. Mellem prologen og den afsluttende remix, danner der sig en struktur, hvor hver gæst aldrig er blot et lydligt element, men en nødvendig del af fortællingens udvikling.

Fødslen af et soloudgivelse udenfor gruppen

Udgivet den 13. september 2019 på RCA Group, er dette album det tredje soloudgivelse fra Black M, udgivet efter Éternel insatisfait (2016) og før Alpha, Pt. 1 (2021). Med en samlet varighed på 59 minutter og 17 sekunder, indeholder albumet 17 sange. I stedet for at forsøge at gentage de populære formler fra tidligere albums, skaber Black M et værk, hvor en stærk og struktureret tekst fungerer som baggrund.

Stilistiske brud i tjeneste for historien

Hvis albumet er baseret på kunstnerens egen identitet, beriges det af velovervejede pauser, der markerer hvert kapitel i fortællingen. "Mon beau-frère", den anden sang, etablerer straks tonen med en let energi og et hurtigt tempo, mens "Léa" straks skaber en intim og tillidsfuld atmosfære mellem kunstneren og hans emne. Deres optræden her er ikke blot en gentagelse af en tidligere dynamik; den tilfører en afvigende og humoristisk energi, der fungerer som en bevidst kontrast til Black Ms alvorlige tekster. På samme måde introducerer "Monsieur l'agent" Naylinz sin egen humor og lethed med en distinkt flow, der fremmer budskabet uden at overskygge hovedrapperens stemme. Længere inde på sanglisten, ser vi PLK integreres i projektet og tilføre sin karakteristiske stil og energi, hvilket giver sangen en næsten festlig dimension, samtidig med at den bevarer den overordnede narrative sammenhæng. Hver samarbejde fungerer derfor som et kapitel i den musikalske roman, og tilføjer en ny farve uden at afvige fra den etablerede fortælling.

Albumets kollektive hjerte

I centrum af albummet finder man "Dans mon délire", en sangende, hvor Heuss L'enfoiré og Soolking samarbejder på én sang. Det er faktisk et unikt samarbejde, ikke to separate sange: den dobbelte tilstedeværelse bringer Heuss's humoristiske stil og Soolkings melodiske flow sammen, hvilket skaber en kontrast, der straks beriger sangens balance. Lidt længere inde finder man "Autour de moi", hvor Koba LaD og Niro også er med, hvilket viser, at sangene ikke bare er til for at fylde tomme rum, men for at forstærke albummets lyriske og musikalske dybde.

Den poetiske stemme som et tematisk element

"Pervers narcissique", som findes på nummer 10, er et bemærkelsesværdigt eksempel: Barbara Pravi optræder her med sin vokal, som giver en melodisk kontrast til de tidligere rappede tekster. Denne tilstedeværelse tilfører en poetisk og introspektiv dimension, der står i kontrast til Black M's tætte tekster, men samtidig tjener albummets overordnede budskab.

Epilog: en afslutning med Daks

Albumet slutter med "Bon - Remix", hvor Daks tager over og tilbyder en alternativ version af titlen. Hans tilstedeværelse afslutter ikke kun albummet; den bekræfter Black Ms solokarriere ved at vise, at samarbejder har bidraget til at skabe en større verden, uden nogensinde at overskygge rappens centrale stemme. Albummet skiller sig ud ved sin omhyggelige narrative struktur, hvor hvert nummer aktivt bidrager til fortællingens udvikling. Nummer 3, "Ainsi valse la vie", introducerer fra starten en melankolsk og refleksiv dimension, der står i kontrast til åbningsnummerets energi. Det passer ind i en tematisk progression, der gradvist fører mod albummets mest følelsesladede øjeblikke. Nummer 4, "Léa", markerer et intimt vendepunkt i fortællingsstrukturen. Dette nummer fungerer som en personlig pause i historien, hvor Black M udforsker temaer relateret til kærlighed og sårbarhed. Denne introspektion er i overensstemmelse med en kunstnerisk tilgang, der er i overensstemmelse med konceptalbum-konceptet, hvor hvert nummer tjener et specifikt narrativt formål. Nummer 6, "Oh Mama", tilføjer en ekstra dimension af familie og følelser til fortællingen. Det passer naturligt ind i albummets tematisk progression, samtidig med at den stilistiske sammenhæng, der er etableret af de tidligere numre, bevares. Denne tilgang viser, hvordan Black M bruger hvert nummer som en essentiel del af en større historie, hvor selv de mere diskrete øjeblikke bidrager til at berige albummets samlede budskab. Samarbejdet med Bigflo & Oli på "Sale journée" markerer en bemærkelsesværdig afvigelse fra deres tidligere fælles optræden på "C'est que du rap", som blev præsenteret på La Vie de rêve i 2018, langt før albummets udgivelse. Albummet skiller sig også ud ved mangfoldigheden af stemmer, der understøtter fortællingen: Naylinz på "Monsieur l'agent" tilfører en dosis selvironi og lethed, mens PLK på "No" bidrager med sin egen sceneenergi for at opretholde et dynamisk tempo. Disse bidrag er ikke blot gæsteoptrædener, men essentielle elementer, der beriger lydpaletten uden nogensinde at overskygge projektets centrale identitet. Hver gæst, uanset om de er kendte eller mindre kendte, bidrager til at væve en narrativt sammenhængende fortælling, hvor Black Ms solokarriere dialogerer med andre lyduniverser for at danne en sammenhængende og struktureret helhed. Nummer 7, "Lucien", passer ind i en tematisk progression, der gradvist fører mod albummets mest følelsesladede øjeblikke. Denne centrale position i albumstrukturen understreger, at hvert nummer er en nødvendig del af fortællingen, selv når det ikke indeholder et eksplicit samarbejde. Nummer 14, "Maître Yaya", markerer en tonal afvigelse fra de tidligere numre ved at introducere en mere teateragtig og næsten karikaturagtig dimension i historien. Denne stilistiske afvigelse er ikke blot en formel øvelse: den tjener til at fremhæve projektets narrative fleksibilitet, hvor Black M bruger karakteren som et dramatisk værktøj til at stille spørgsmål ved sociale roller eller de holdninger, der er almindelige i samfundet. Nummer 15, "Maman j’arrive", følger direkte op og bringer opmærksomheden tilbage på en central familiefigur i historien, hvilket skaber en kontrast til den tidligere titels afstandsskabte tone og en tilbagevenden til en intim, hjemlig atmosfære. Denne alternering mellem afstand og nærhed er afgørende for at forstå album-konceptets samlede struktur. Il était une fois… etableres således som et konceptalbum, hvor hvert samarbejde er tænkt som et kapitel i en historie, der tager form, efterhånden som man lytter. Fra Bigflo & Oli til Koba LaD, via Heuss L'enfoiré og Soolking, bidrager hver gæst med deres eget perspektiv i en overordnet narrativ logik, der gør dette soloudgivelse til mere end blot en samling af numre: det er en musikalsk fortælling, hvor Black Ms stemme udfoldes, åbner sig mod andre stemmer, og derefter vender tilbage til sin oprindelige identitet for at lukke cirklen.

Tekniske specifikationer

- Udgivelsesdato: 13. september 2019 - Pladeselskab: RCA Group - Nummer af sange: 17 (59 minutter 17 sekunder) - Åbning / afslutning: Bon - Prologue / Bon - Remix - Gæster: Bigflo & Oli, Naylinz, PLK, Heuss L'enfoiré, Soolking, Koba LaD, Niro, Daks