De La Soul - Buhlo͞one Mind State

Luften føles tykkere, og tyngdekraften er lidt mindre: det er den oplevelse, Buhloone Mindstate tilbyder, hvor titlen leger med den fonetiske stavemåde af ordet "balloon". For De La Soul er dette tredje studiealbum, udgivet af Tommy Boy Records og udgivet den 21. september 1993, konstrueret som en kreativ suspension. Det følger De La Soul Is Dead (1991) og forudgår ankomsten af Stakes Is High (1996), og markerer et præcist vendepunkt i trioens New York-rejse.

Akt tre: Buhloone Mindstates plads i diskografien

Mellem det andet album og det næste kapitel, Buhloone Mindstate, indtager Buhloone Mindstate en central position. Dette 18-sange lange album, der åbner med "Intro" og lukker med "Mindstate", repræsenterer gruppens sidste samarbejde med Prince Paul som hovedproducer. Denne afslutning af cyklussen er ikke blot en simpel skift i teknisk personale, men snarere en stilistisk afslutning, hvor trioens lyd når en særlig modenhed, før nye udforskende veje åbnes i de følgende år.

Prince Paul i baggrunden: afslutningen på en produktionsæra

Produktionen er generelt tilskrevet Prince Paul, som er identificeret som den centrale kreative kraft bag dette værk. Det fremgår af fakta, at dette er det sidste album, de optog sammen, hvilket giver projektet en testamentarisk dimension i deres kunstneriske forhold. Denne endelige association giver Buhloone Mindstate en sammenhængende lyd, der tydeligt adskiller sig fra gruppens tidligere arbejde og forankrer deres identitet i en mere fast og mindre fragmenteret stil.

Post-disco groove og ambitiøs lyd: anmeldelsers vurdering

Årets anmeldelser i 1993 fremhævede en større fokus på dette album sammenlignet med tidligere udgivelser. Denne indtryk bekræftes af de årlige lister: albummet er på 8. pladsen i Pazz & Jop, anmeldelsens top 10 fra Village Voice, og Robert Christgau rangerer det på 5. pladsen i sin personlige liste. I 2005 bekræfter Chris Rock denne værdi ved at nævne albummet som det 10. bedste hip-hop-album nogensinde i en liste udgivet af Rolling Stone.

Mellem Billboard 200 og Pazz & Jop: en modstridende modtagelse

Den musikalske struktur i Buhloone Mindstate er baseret på en præcis sammenkobling mellem trioets stemmer og stemmerne fra deres samarbejdspartnere, der er strategisk placeret på sanglisten. Udover "Patti Dooke" og "Sh.Fe.MC’s" bruger albummet også andre vigtige figurer for at berige sit rytmiske udvalg. Shortie No Mass akkompagnerer De La Soul på tre forskellige sange: "En Focus", "Ego Trippin (Part Two)" og "In the Woods". Denne gentagelse understreger et særligt samarbejde med dette medlem af det newyorkske underground-miljø, som bidrager med en rå energi, der står i kontrast til de andre passager. Maceo Parker skiller sig ud med sin tilstedeværelse på to sange, "I Be Blowin’" og "I Am I Be", hvor hans instrumentale bidrag fremhæver baslinjerne og synthesizer-lagene. Disse casting-valg er ikke tilfældige: de afspejler en vilje til at integrere funk- og jazz-teksturer, der definerer gruppens lydidentitet på dette specifikke tidspunkt, før splittelsen med Prince Paul. Selve albumstrukturen, med 18 spor, afspejler en sjælden narrativ ambition for et rap-album fra 1993. Åbningen med "Intro" og afslutningen med "Mindstate" rammer en progression, der skifter mellem sang, sketches og samarbejder. Denne organisation giver gruppen mulighed for at udvikle forskellige temaer, samtidig med at der opretholdes en overordnet sammenhæng, der bæres af Prince Pauls produktion. Det faktum, at dette er det sidste album, der er optaget med denne producer, giver hvert spor en særlig stilistisk værdi. Gæster som Fred Wesley eller Pee Wee Ellis, der er til stede på "Patti Dooke" og "I Am I Be", bidrager ikke kun med stemmer eller instrumenter; de forankrer albummet i en bredere musikalsk arv, der forbinder alternativ hip-hop med funk og soul-musikken. Denne kolaborative tæthed, der er tydelig fra de første sange som "En Focus" med Dres, positionerer Buhloone Mindstate ikke kun som et vigtigt kapitel i La Souls diskografi, men også som et vendepunkt, hvor gruppen beviser sin evne til at kommunikere med hele det amerikanske musikmiljø i 1990'erne. Dette paradoks mellem rosende kritisk anerkendelse og begrænset kommerciel succes fremhæver La Souls særlige status: et band, der prioriterer kunstnerisk dybde og lydinnovation frem for masseproduktion. Albummets arv, som bekræftet af efterfølgende retrospektiver, overstiger langt de oprindelige tal og etablerer sig som en varig reference for alle, der studerer udviklingen af amerikansk rap i 1990'erne.

Tekniske oplysninger

- Udgivelsesdato: 21. september 1993 - Pladeselskab: Tommy Boy - Antal sange: 18 - Åbning / afslutning: Intro / Mindstate - Gæster: Dres, Shortie No Mass, Fred Wesley, Guru, Maceo Parker, Pee Wee Ellis, Biz Markie, A Tribe Called Quest