Erykah Badu - Baduizm

Baduizm viser et billede af en kunstner, der er i gang med at etablere sig professionelt, og som markerer overgangen fra den indledende udforskning til at skabe en egen, unik lydverden. Denne samling med 20 sange, udgivet den 11. februar 1997 af Kedar Entertainment og Universal Records, er ikke kun en markering af Erykah Badus karriere; den etablerer hende som en central figur i neo-soul-bevægelsen ved at kombinere R&B, jazz og soul. I modsætning til blot at være en debutalbum, er dette værk straks blevet anerkendt som et af de mest ikoniske R&B-album nogensinde, og bekræfter en kunstnerisk tilgang, hvor sang, kor, keyboard, programmering og produktion alle tilskrives kunstneren. Denne alsidighed, understøttet af en lydteknisk arkitektur, der er beriget af Ron Carter på bas, Bob Power på keyboards og mix, samt Ike Lee III og Madukwu Chinwah på vokal, giver Badu mulighed for at skabe et lydlandskab, hvor hver eneste detalje tjener et overordnet formål. Dette første studiealbum fungerer som en erklæring, der bekræfter albumets status som et mesterværk, der blev udgivet 27 år før juni 2024, ifølge en kilde, og etablerer grundlaget for en diskografi, der kulminerer mange år senere med Mama's Gun i 2000.

Fødslen af en professionel karriere på Rim Shot

Albumet starter med "Rim Shot", en sang, der fungerer som et umiddelbart symbol på den aftale, der er indgået mellem kunstneren, hendes kusine Robert "Free" Bradford og pladeselskabet Kedar Entertainment. Denne sang markerer begyndelsen på Badus professionelle karriere, efter at hun havde forladt Grambling State University for at dedikere sig fuldt ud til musikken. Denne åbning skaber en spænding mellem behovet for at finde sin egen vej og de eksterne påvirkninger, der har formet denne rejse, især de afrikanske rødder med turban og trommer. Denne indledende sang forbereder vejen for en udforskning, hvor albummet bevæger sig væk fra de oprindelige demoer, som "Country Cousins" med 19 sange, som havde fanget Kedar Massenbergs opmærksomhed, og går ind i en fase af øjeblikkelig kunstnerisk modenhed. Placeringen af denne sang i starten definerer tonen for et projekt, der har til formål at genopfinde soul-musikken, og som minder om standarderne fra 1970'erne, samtidig med at den tilføjer en modernitet, der er karakteristisk for 1990'erne.

En organisk fusion af keyboards, bas og Badus arkiver

Albumets indre struktur er baseret på en hybrid lydarkitektur, hvor produktionen er signeret af Erykah Badu, beriget med de tekniske bidrag fra Bob Power og Ike Lee III. Ron Carters tilstedeværelse på basguitar tilfører en organisk dybde, der forankrer lyden i en jazztradition, uden at ofre R&B's flydende karakter. Denne instrumentale samarbejde danner grundlaget for en innovativ fusion, hvor R&B blandes med jazz og soul for at skabe et nyt musikalsk sprog. Optagelserne, der fandt sted på Battery Studios i New York og andre steder som Philadelphia, muliggjorde en sammenhængende integration af disse elementer, og omdannede oprindeligt overvejelser om demoer til centrale numre på albummet. Badus alsidighed bag klaver og programmering giver fuld kontrol over pladens æstetik, hvilket skaber en unik lydidentitet, der er svær at sammenligne med andre kunstnere fra samme periode.

Neo-soul-laboratoriet gennem samarbejdet med The Roots

Integrationen af The Roots i optagelserne, især for titlerne "Otherside of the Game" og "Sometimes", markerer en fase med sene tilføjelser, der har bidraget til at udvide albummets instrumentale palet. Disse indspilninger, som oprindeligt var tiltænkt som demoer, er blevet inkluderet i det endelige album gennem en grundig arbejdsindsats. De baggrundsvokaler tilføjer en ekstra tekstur, med deltagelse af N'Dambi og Madukwu Chinwah, der beriger kor, uden at overskygge Badus centrale tilstedeværelse. Denne samarbejdsorienterede tilgang, med producere som Kedar Massenburg og en kunstnerisk ledelse af Sandie Lee Drake, viser en vilje til at samle forskellige talenter for at skabe et produkt af høj kvalitet.

Lyden af bølger gennem de fire singler, der har skabt myten om guldpladen

Albumets kommercielle og kulturelle indvirkning er umiddelbar og vedvarende, med en tre gange platina-certificering fra RIAA den 27. juni 2000, som bekræfter dets succes blandt publikum. Albumet er rangeret som nummer 23 blandt de bedste albums fra 1997 og optager plads nummer 1077 på listen over de bedste albums nogensinde. Anerkendelsen fra anmeldere kommer også fra store publikationer, der placerer albumet på 65. pladsen i "100 meilleurs albums des années 1990"-listen hos Rolling Stone og på 12. pladsen i "20 meilleurs albums de 1997"-listen hos Spin. Disse lister afspejler en kritisk modtagelse, der straks har identificeret albumets historiske værdi, ud over de indledende salgstal. Den særlige udgave fra den 17. juli 2007, der indeholder det originale album og en bonus-CD med forskellige versioner af sangene, viser også en vedvarende interesse for at genbesøge disse værker.

Et barn med blues: en legendarisk afslutning, der krediterer Terence Blanchard

Albumets umiddelbare eftermæle manifesteres ved en mindeværdig afslutning på nummer 20: "A Child With the Blues". Afslutningen bekræfter projektets mandlige identitet, som ofte er blevet opfattet som dybt introspektiv, samtidig med at den åbner døren for fremtidige samarbejder, der uden tvivl vil berige kunstnerens karriere. Den mindeværdige spor, som dette album efterlader, bekræftes af dets anerkendelse som et banebrydende mesterværk, hvilket sikrer Erykah Badu titlen som en af de vigtigste figurer i neo-soul-bevægelsen i mange år fremover.

Tekniske oplysninger

- Udgivelsesdato : 11. februar 1997 - Pladeselskab : Kedar Entertainment, Universal Records - Numre : 20 - Åbning / afslutning : Rim Shot / A Child With the Blues (From “Eve’s Bayou” Soundtrack) - Gæster : Terence Blanchard - Tidligere projekt : Live (live, 1997)