French Montana - Jungle Rules

"Whiskey Eyes" er ikke bare en simpel sang; det er et manifest for Jungle Rules. Ved at placere Chinx som hovednummer, sikrer French Montana, at hans andet album er en sammenhængende helhed. Dette valg skaber en bestemt tone: den af en marokansk-amerikansk rapper, der, mellem Excuse My French (2013) og udgivelsen af dette album den 14. juli 2017, forsøger at etablere sig på det amerikanske musikmarked gennem Bad Boy Entertainment og Epic. Titlen, udgivet under disse to labels, er en del af en udvikling, hvor kunstneren har gennemgået Wave Gods (2016) før han nåede dette punkt i 2017.

Whiskey Eyes: Åbningen med sammenhæng Chinx

Tilstedeværelsen af Chinx i det første nummer er ikke tilfældig. Dokumentet bekræfter, at de to kunstnere allerede har samarbejdet om "Throw It in the Bag" for Excuse My French (2013). Denne tilbagevenden i åbningen af Jungle Rules fungerer som en rød tråd, der forbinder det første studiealbum med det andet. Den signalerer til lytterne, at dynamikken, der blev etableret i 2013, stadig er aktiv, og giver en narrativ stabilitet til et album, der ellers har mange eksterne stemmer. På disse 18 numre, der varer i 1 time og 4 minutter, fungerer denne indledende forbindelse som et ankerpunkt, før projektet spreder sig til mere varierede lydlandskaber.

No Pressure mod Unforgettable: Duellen Future/Swae Lee

På den ene side, nummer 10 med Future, skaber en energisk trap-stil, der styrker sangens generelle appel. Kritikere fremhæver denne evne til at bevæge sig mellem forskellige genrer, som Exclaim! bemærker.

En løgn: når Max B og The Weeknd mødes på samme nummer

Nummer 4, "A Lie", afspejler denne ambition om hybridisering. Det samler The Weeknd og Max B, to kunstnere med forskellige, men komplementære universer. Kulturafsnittet påpeger, at Max B allerede var blevet inviteret af French Montana på "Once in a While" til Excuse My French (2013), mens The Weeknd var til stede på "Gifted" fra det samme album. Deres samarbejde på Jungle Rules markerer en udvikling: det handler ikke længere kun om at hyre isolerede stjerner, men om at kombinere dem i et enkelt nummer for at skabe en ny og unik kemi. Denne association illustrerer kunstnerens ønske om at integrere vigtige stemmer fra R&B og klassisk hip-hop i sin egen fortælling, hvilket tilføjer et lag af kompleksitet til produktionen, der er skabt af Harry Fraud, Scott Storch, Detail, London on da Track og Mike Will Made It.

Stop It med T.I.: sangen, der ikke fanger lytteren

Nogle numre skiller sig ud ved deres fylde, mens andre mangler fokus. Sang nummer 12, "Stop It" med T.I., er blevet nævnt af kritikere som et eksempel på et mindre vellykket nummer. Sagihiphop.com fremhæver, at dette nummer, som er produceret sammen med Scott Storch, "n'a rien de spécial", bidrager til en albumafslutning, der anses for at være svag. Af de 18 numre bidrager denne manglende struktur til at udvande effekten af stærke numre som "No Pressure" eller "Unforgettable", hvilket skaber en uoverensstemmelse mellem den kommercielle ambition og den kunstneriske sammenhæng, som lytterne opfatter.

18 numre for 52.000 salg: Spændingen mellem volumen og indvirkning

Jungle Rules's kommercielle succes er betydelig, men også nuanceret. Albumet nåede tredjepladsen på Billboard 200 i USA, hvor det blev solgt til 52.000 eksemplarer i den første uge. Denne præstation blev bekræftet med en platin-certificering fra RIAA i juni 2020, hvilket beviser en vedvarende popularitet ud over den oprindelige udgivelse. Men denne succes er ledsaget af en tilbagevendende kritik om albummets længde. Med 18 numre og 12 gæsteoptrædende, prioriterer albummet mængde og medieeksponering gennem navne som Travis Scott, Pharrell Williams eller Quavo. Denne strategi har muliggjort at nå et bredt publikum, men den har også bidraget til en opfattelse af et projekt, der nogle gange virker for spredt, hvor stærke lyriske øjeblikke eksisterer sammen med numre, der anses for at være formelle.

Strukturen af Jungle Rules afsluttes med "White Dress", en 18-minutters sang, der afslutter denne 1 times rejse. Denne afsluttende sekvens, der er forudgået af sangene "Famous" og "Too Much", giver en distinkt afslutning efter den energiske trap-musik i "Black Out" med Young Thug eller samarbejdet med Marc E. Bassy i "She Workin". Albumet er en del af en præcis tidslinje: det følger Wave Gods (2016) og forudgår MONTANA (2019), hvilket markerer et vendepunkt i rappens diskografi. Valget af gæster afslører også stærke historiske forbindelser. Ud over Chinx, The Weeknd og Max B, der allerede er nævnt, finder man Pharrell Williams på "Bring Dem Things" og Quavo på "Migo Montana". Disse samarbejder supplerer tilstedeværelsen af Ziico Niico på "Bag" og Alkaline på "Formula", hvilket fuldender en casting, hvor 12 af de 18 sange har gæster. Denne samarbejdsrige tilgang, understøttet af single-udgivelserne "No Pressure" og "Unforgettable", har gjort, at albumet har kunnet skille sig ud, på trods af kritik om dets længde. Den platin-certificering, der blev opnået i juni 2020, bekræfter, at denne strategi med at samle store talenter, der er baseret på Bad Boy Entertainment, har kunnet fange opmærksomheden hos det amerikanske publikum ud over blot en kommerciel udgivelse. Jungle Rules positionerer sig som en vigtig del af French Montanas karriere, placeret mellem Wave Gods (2016) og MONTANA (2019). Den kritiske modtagelse, generelt positiv med 68/100 på Metacritic, anerkender rappens evne til at udvikle sig siden Excuse My French (2013), samtidig med at den påpeger, at strukturen nogle gange mangler en samlende tråd.

Tekniske oplysninger

- Udgivelsesdato: 14. juli 2017 - Plade: Bad Boy Entertainment, Epic - Sange: 18 (1 time og 4 minutter) - Åbning/afslutning: Whiskey Eyes / White Dress - Gæster: Chinx, Swae Lee, The Weeknd, Max B, Travis Scott, Pharrell Williams, Ziico Niico, Quavo, Future, T.I., Young Thug, Marc E. Bassy … - Tidligere album: Wave Gods (2016)