Josman - SPLIT

Den 6. marts 2020 udgav Josman albumet SPLIT hos Sideline Records. Albumet er ikke blot en samling af sange, men en dybdegående udforskning af hans identitet, inspireret af filmen af M. Night Shyamalan. På disse 23 spor udforsker han dualiteten i eksistensen, de interne kampe og de følelsesmæssige konflikter. Albumet er ikke organiseret i en lineær struktur, men snarere i spejlbilleder, hvilket giver lytteren frihed til at vælge, hvilken side der resonerer med deres egen søgen.

En tematisk udvikling defineret af ankeret i filmen SPLIT og udforskningen af eksistentialistisk dualitet gennem 23 forskellige personlighedstræk

Hensigten er klar: Josman ønsker ikke blot at rappe, men at præsentere en mosaik af sin psyke. Projektet, der er beskrevet som intimt og nogle gange splittende, trækker inspiration fra filmens fortælling, hvor karaktererne er opdelt i to modsatrettede enheder. Denne visuelle metafor afspejles i et tæt lydindhold, der berører dualiteten i eksistensen og illustrerer de interne kampe og følelsesmæssige konflikter, som kunstneren oplever. Det er en konceptuel tilgang, hvor hvert spor kan ses som en del af et større puslespil, der inviterer publikum til at udforske de forskellige aspekter af sig selv.

Den lydmæssige arkitektur, hvor masteringen er udført af Nikola Feve (Nk.F), sikrer en samlet helhed, på trods af at forskellige producere nogle gange har forskellige stilarter

Teknisk set er lydoplevelsen omsluttet af en klar rolle: Nikola Feve (Nk.F) er krediteret for mastering af albumet. Dette er en specifik teknisk intervention, der sigter mod at harmonisere dynamikken og klarheden i sporene. Men i modsætning til en monolitisk produktion, hvor hvert nummer ville være produceret af den samme person, er de specifikke producenter for hvert nummer ikke altid tydeligt angivet i de tilgængelige kilder. Denne mangel på transparens omkring produktionen skaber en homogen, men mystisk lydtekstur, hvor fokus er på stemmen og teksten, snarere end på studiidentiteter.

Tunge tekster i en urban kontekst, illustreret af forskellige gæsteoptrædener som Leto, Seth Gueko og Zed, der beriger projektet

Den vokale rigdom i albumet øges takket være fem samarbejder, der er dokumenteret og som bidrager til Josmans rejse. Disse bidrag er ikke blot tilføjelser, men tjener til at udvide projektets lyddimensioner. På Mauvaise Humeur tilfører Leto (6) en ekstra dimension til titlen, hvilket skaber en interessant kontrast til kunstnerens solo-tilgang. På samme måde bidrager Seth Gueko på Argent, Drogue & Sexe til at berige nummerets lyd, og tilføjer en distinkt narrativ tekstur. På Bruce Wayne er det Zed (47), der tager over, og bringer sin egen energi og stil til kompositionen. Længere inde i albummet er Hamza (6) krediteret på Bitch for at bidrage til udviklingen af titlen, mens Chily (2) optræder på Dégaine, og dermed afrunder dette øjeblik i nummerets sammenhæng med sin egen signatur. Disse fem gæstevindere, spredt ud over albummet, forvandler SPLIT til en kollektiv oplevelse, samtidig med at projektets intime karakter, initieret af Josman, bevares.

En varieret kunstnerisk præstation, der er både kontrasterende og lovende, hvor projektet, der er blevet beskrevet som intimt, præsenterer 23 numre, der udforsker dybe og personlige temaer.

Den kritiske modtagelse af dette album er nuanceret, og spænder fra anerkendelse af dets ambition til en vis skepsis omkring dets endelige form. Nogle observatører bemærker, at SPLIT mere minder om en playlist eller en mixtape end et rigtigt album, hvilket stiller spørgsmålstegn ved projektets narrative tæthed, der består af 23 sange. Andre roser derimod den lyriske tilgang og Josmans evne til at skabe et projekt, der er mere intimt, hvor han præsenterer 23 forskellige facetter af sin personlighed for sit publikum. Dette er et værk, der defineres af denne frihed, som lytteren har, og som giver mulighed for at vælge de sange, der passer bedst, og bruge dem efter eget ønske. Mellem ambitionen om en mixtape/playlist og succesen med et intimt album, forbliver SPLIT et projekt, hvor Josman leverer en udforskning af lydens dualitet, der er omgivet af en troværdig mastering og beriget af forskellige gæsteværker, der tjener et projekt bestående af 23 sange, inspireret af den tilsvarende film.