Me'Shell NdegéOcello - Plantation Lullabies

Udgivet den 19. oktober 1993 hos Maverick Records, er dette første studiealbum med tretten sange og markerer en markant milepæl for den nye soul-musik. Albummet åbner med Plantation Lullabies, en sang, der straks etablerer en intim atmosfære, før sangen begynder. Der er ingen refren eller kraftfuld rytme, men en atmosfære, hvor stemmen behandles som et instrument i sig selv. Denne åbningssang fungerer som en dør ind til en verden, hvor jazz og funk smelter sammen, og bekræfter, at kunstneren ikke er der for at påtvinge en ny æstetik, men for at afsløre den, der allerede eksisterede i hende.

I'm Diggin You & If That's Your Boyfriend: narrativ struktur i funk

I midten af sanglisten er to sange særligt bemærkelsesværdige på grund af deres lyriske tekst, der er dybt forankret i funk og personlig fortælling. I'm Diggin You (Like An Old Soul Record), produceret af Bob Power, etablerer en direkte dialog mellem kunstneren og hendes publikum med en usædvanlig ærlighed. På If That's Your Boyfriend (He Wasn't Last Night), produceret af Andre Betts, afviger Me'shells flow fra traditionelle soul-sange og adopterer en mere markant stil, hvor stemmen bliver et redskab til politisk og personlig bekræftelse. Disse to sange danner et narrativt par, der bevæger sig gennem albummet med en bemærkelsesværdig stilistisk sammenhæng.

Step Into The Projects: Geri Allens klaver som jazz-anker

Tilstedeværelsen af denne anerkendte pianist tjener ikke kun til at pynte på en sekundær titel, men til at validere pladens overordnede kunstneriske tilgang.

"Two Lonely Hearts (On The Subway)": en sjælden mulighed med DJ Premier

På Two Lonely Hearts (On The Subway), produceret af Bob Power, tilfører DJ Premiers scratches en unik lyd, der radikalt ændrer lydbilledet. Det er ikke et "featuring" i traditionel forstand, men en instrumentel intervention, der placerer denne sang i hip-hop-historien, samtidig med at den bevarer jazz-funk-produktionens integritet. Denne sang afsluttes således dialogen mellem to musikverdener, der ofte er adskilt af stærke grænser.

Kritisk vurdering

Albumet modtog generelt positiv kritik, lige efter udgivelsen den 19. oktober 1993. Albumet optrådte på mange top 10-lister i slutningen af 1993 og blev rangeret som det 27. bedste album af året af Pazz & Jop i Village Voice. Nogle kritikere udtrykte dog vrede over albumets rå tekster om race, køn eller seksualitet, hvilket Me'shell NdegéOcello benægtede. Albumet blev efterfulgt af Peace Beyond Passion i 1996, som bekræftede dets vigtige rolle i udviklingen af neo soul. Plantation Lullabies positionerer sig som en varig reference inden for neo soul, et album, der har markeret sin tid, samtidig med at det er tidløst. Selvom nogle titler som Untitled eller Outside Your Door måske er mindre fremtrædende på grund af kompleksiteten i de centrale spor, skaber albummets højdepunkter en lineær progression, hvor hver sang bidrager til at afsløre forskellige aspekter af kunstneren. Albumet blev rost af kritikere fra starten, og optrådte blandt andet på Pazz & Jops lister, hvor det opnåede den 27. plads i slutningen af 1993.

Tekniske oplysninger

- Udgivelsesdato : 19. oktober 1993 - Pladeselskab : Maverick - Antal spor : 13 - Åbning / afslutning : Plantation Lullabies / Two Lonely Hearts (On The Subway)