ORELSAN - Perdu d’avance

Aurélien Cotentin udgiver sit første studiealbum, Perdu d'avance. Titlen antyder en fatal skæbne, før ordene engang begynder at flyde. Albumet, der udkom den 16. februar 2009 på 7th Magnitude-labelet, er fyldt med 56 minutter og 58 sekunders musik og lægger grunden til en genre, der vil gøre ham berømt. I modsætning til en uformel tilgang, markerer dette værk starten på en karriere, der senere vil fokusere på ærlig og direkte refleksion over livet, især efter en periode med relativ stilhed med albumet Changement, der udkom i 2008.

Året, hvor alt startede forfra

Udviklingen af dette projekt markerer et klart brud med en indledende fase, der var præget af udforskning af platforme som Myspace. Foran en tom plade forklarer kunstneren, at han oplevede en periode med stagnation, hvor han ikke skrev noget i otte til ti måneder. Denne mangel på aktivitet gjorde det nødvendigt at vende tilbage til studiet. Albumet åbner med Etoiles Invisibles, en sang, der straks skaber en atmosfære af tvivl og forventning, hvilket er i kontrast til de ofte forbundne sikkerheder, der er typiske for begyndelsen. Denne åbning, kombineret med afslutningen af albummet med Peur De L'échec, danner rammen om en rejse, hvor ungdommen allerede møder de første tegn på en karriere inden for underholdningsbranchen. Produktionen spiller her en neutral rolle, og fungerer som en stabil baggrund, så sangens tekst kan bære vægten uden unødvendige pynt.

Mellem berømmelsen i underholdningsbranchen og frygten for fiasko

Lytningen afslører en struktur, der forbinder ungdom med udfordringerne i musikscenen, med en progression, der antyder en hurtig modenhed. Den samlede længde af albummet på 14 sange giver en tæt lytteoplevelse, uden unødvendige pauser, hvor hver sang synes at være nødvendig for at forstå albummets overordnede tema. Selvom albummet er blevet certificeret som guld, med salg på over 100.000 eksemplarer i Frankrig, rummer det også en kontrovers omkring sangen Sale Pute, som er blevet beskyldt for at opfordre til vold mod kvinder. Orelsan vil senere sige, at han er ked af denne sang, fordi han var ung og har ændret sig siden, en udvikling, der belyser den ærlige åbenhed, som dette første album udviser.

Usynlige stjerner: Albummet, der starter med tvivl

Åbningssangen Etoiles Invisibles sætter scenen for en rejse, hvor sikkerheden er sjælden. Denne sang, der er placeret som nummer 1 på sanglisten, introducerer en refleksion over, hvad der stadig er uden for rækkevidde, og skaber en kontrast til albummets kommercielle succes. Manglen på overdrivelser og den austere tilgang gør, at denne sang kan åbne uden overdreven fremhævelse, og respekterer dermed disciplinen, der er pålagt af selve sangteksten. Det er en introduktion, der ikke søger at imponere, men at forberede lytteren på en lytning, der fokuserer på sangtekstens indhold.

Disciplinen, der pålægges af en central sang

Nummer 7 på albummet, med titlen Perdu D'avance, fungerer som et centralt tema, der bekræfter albumets overordnede koncept. Dette centrale nummer, der bærer projektets navn, fungerer som en bro mellem de forskellige aspekter af livet, der fortælles, fra isolation på landet til konfrontation med den sociale virkelighed. Den enkle og intime produktion respekterer en skrivestil, hvor emnet kommer før den musikalske form, som forfatteren har forklaret, idet han har brug for at vide, hvad han skal tale om, før han finder rimene. Denne metodiske tilgang forvandler hvert nummer til en del af en sammenhængende fortælling, der forbinder ungdomstiden med underholdningsverdenen.

Mellem godt og ondt: et unikt samarbejde med Gringe

På nummer 12 på sanglisten markerer dette nummer en kollektiv pause i et album, der primært er solo. Samarbejdet med Gringe tilfører en dynamisk og sandsynligvis en komplementær eller anderledes vokalstil, der giver sangen mere energi og skaber en nødvendig pause i et værk, der ofte udforsker ensomhed. Dette unikke nummer, uden at sammenligne med det senere dannede Casseurs Flowters-duo, fremhæver, hvor usædvanligt dette samarbejde er inden for et meget personligt projekt.

Den sidste sang på albummet, nummer 14, afslutter pladen med Peur De L'échec, som inkluderer et samarbejde med Ron Bumblefoot Thal. Denne gæsteinddragelse tilføjer en ny vokal eller et alternativt perspektiv på titlens tema, og giver en afslutning, der understreger budskabet. Sangens placering som den sidste på sanglisten giver den en konkluderende rolle, der resonerer med temaet om frygt og usikkerhed, der går igennem hele værket.

Dette første værk er en del af en hurtig udvikling, hvor kunstneren fik sit gennembrud i 2008 med titlen Changement, før han udgav dette album. Kunstnerens karriere har derefter accelereret, især takket være udgivelsen af Le Chant des sirènes i 2011, som opnåede en enorm kommerciel succes og blev certificeret som tre gange platin. Albummets samlede længde, på omkring 57 minutter, giver mulighed for en fuldstændig fordybelse i denne verden, hvor kunstneren har trukket sig tilbage til landet for at skrive, væk fra sine venner, for at tvinge kreativiteten. Denne metodiske tilgang, hvor emnet kommer før rimene, står i kontrast til den periode med stagnation, der fulgte hans første personlige album Perdu d'avance. Selvom dette oprindelige projekt er nomineret til Constantin-prisen og er solgt i over 100.000 eksemplarer, åbner det vejen for international anerkendelse, især med tilpasningen af mangaen One Punch Man, hvor han fra 2016 bliver den franske stemme til Saitama. Denne udvikling viser, at ud over kontroverser som den omkring Sale Pute, som han udtrykte sin beklagelse over som ung, har hans karriere stabiliseret sig og nået højder som albummet Civilisation i 2021, som blev certificeret som platin på en uge. Albummet er en del af en karriere, der fortsætter med Le Chant des sirènes i 2011, derefter Civilisation i 2021 og La fuite en avant i 2025, hvilket bekræfter en langvarig rejse, der er startet her med disciplin og ærlig tilgang. Nomineringen til Constantin-prisen og den offentlige succes bekræfter, at denne enkle og disciplinerede tilgang har fundet sit publikum fra starten.

Tekniske specifikationer

- Udgivelsesdato : 16. februar 2009 - Magnitude : 7 - Numre : 14 (56 minutter og 58 sekunder) - Åbning / afslutning : Etoiles Invisibles / Peur De L'échec - Gæster : Gringe, Ron Bumblefoot