Rels B - Player Hater

Dette anden plade fra Rels B viser en ren dygtighed, og forvandler et simpelt projekt til en fængslende oplevelse, hvor teknisk præcision er vigtigere end generisk eksperimentering. EP'en Player Hater, udgivet den 17. oktober 2015 af pladeselskaberne Dale Play Records og ILoveRibs!, fungerer som en vigtig forudsætning før Boys Don't Cry (2016). Ved at følge den strenge rækkefølge, der er angivet på tracklisten, opdager man en lineær rejse, hvor hvert nummer fungerer som en brik i en sammenhængende lydoplevelse.

Den koncise struktur af EP'en Player Hater: Fra intro til Mary Jane

Det første nummer, Intro Player Hater, sætter straks tonen med en kortvarighed, der står i kontrast til tætheden af de efterfølgende numre. Dette introduktionsnummer fungerer som en døråbning til en plade, der afsluttes af Mary Jane, det ottende nummer på albummet, og det eneste nummer, der har en specifik produktionsmæssig note sammen med Itchy y Buco Sounds og Nibiru Films. Mellem disse to punkter danner de syv mellemliggende numre – Big Plan$$$$, Word Up, Sinner, Blue, Stay, Winner – en sammenhængende enhed, hvor den lydmæssige identitet aldrig svækkes, og som guider lytteren fra start til slut på pladen uden unødvendige omveje.

Den ensartede lyd: Mixningen af Quiroga og produktionen af Itchy y Buco Sounds

Hjertet i dette projekt ligger i produktionen, som er skabt af Itchy y Buco Sounds. Det er denne konsistens, der er den egentlige drivkraft bag projektet. Denne produktionsteam er også ansvarlig for de vigtigste titler, som Big Plan$$$$, og sikrer, at alle otte sange deler en fælles rytmisk og melodisk DNA. Lydteknikeren Quiroga er ansvarlig for mixningen og masteringen af hele listen, og sikrer en ensartet finish, der validerer overgangen mellem hver sang. Denne tekniske præcision, som også bekræftes af Nibiru Films' involvering i produktionen af Mary Jane, gør Player Hater til et studieobjekt, hvor lydkvaliteten er i fokus, og hvor variationen i stilarter er sekundær, hvilket skaber en konstant og omsluttende atmosfære for lytteren.

Kunstnerisk udvikling: Fra teknisk fundament til store studiealbum

I 2015, mens Rels B allerede er aktiv på den baleariske scene, udgiver Daniel Heredia Vidal sit andet EP efter sine første titler Comeback (2012) og Change or Die (2014). Det var i det år, at titler som Don't Tell My Mama, Word Up, Big Plan $, Hood Girl og Palm Tree opnåede betydelig online opmærksomhed og genererede millioner af visninger på YouTube. Albumet Player Hater skiller sig ud ved sin fuldt signerede produktion af Itchy y Buco Sounds og mixningen af Quiroga, hvilket er en teknisk præcision, der står i kontrast til det ofte håndværksmæssige produktionsmiljø, der er forbundet med rapens tidlige dage. Senere udforsker kunstneren andre muligheder i 2017 med et samarbejds-EP kaldet Nueva Generación, og udgiver derefter større albums som Flakk Daniel's LP (2018) og Happy Birthday Flakko (2019), hvor det sidste indeholder samarbejder med internationale rappere som Duki og Don Patricio. Denne periode med fremgang bekræfter kunstnerens langvarige karriere, som vil fortsætte med at udgive albums som La Isla LP (2020) eller endda Nostalgia EP (2024). Udover den tekniske præcision, der er opnået af Itchy y Buco Sounds og Quiroga, er dette projekt en del af en historie om kamp, hvor Rels B, født Daniel Heredia Vidal i Palma, forlod sit hjem i en alder af femte år efter at have oplevet vold fra sin far. Disse år med prøvelser har formet ham, og han har alterneret mellem at arbejde som tjener og murstenlægger, før han endelig fandt sin stemme på den baleariske scene. Udgivelsen af dette EP den 17. oktober 2015 på pladerne Dale Play Records og ILoveRibs! er blot et skridt i en eklektisk diskografi, hvor kunstneren fortsætter med at udvikle sig mod mere ambitiøse formater. Efter at have konsolideret sin status med dette ottende nummer, udgiver han straks Boys Don't Cry i 2016, og udforsker derefter andre universer med Inéditos (2017), Flakk Daniel's LP (2018) eller endda Happy Birthday Flakko (2019), hvor det sidste projekt endda indeholder internationale samarbejder med Duki og Don Patricio. Dette musikalske dokument er mere end blot en samling af singler; det er et afgørende skridt i Daniel Heredia Vidals diskografi. Udgivet lige før Boys Don't Cry (2016), markerer dette otte-sange EP en modenhed, hvor kunstneren, der allerede har opnået succes på sociale medier som Word Up eller Big Plan $, integrerer disse elementer i en mere poleret struktur. Progressionen af sangene, fra Intro Player Hater til Mary Jane, skaber en narrativ rejse, der konsoliderer rappens status før hans første studiealbum.

Tekniske specifikationer

- Udgivelsesdato: 17. oktober 2015 - Pladeselskab: Dale Play Records, ILoveRibs! - Antal sange: 8 - Åbning / afslutning: Intro Player Hater / Mary Jane