Wiz Khalifa - Rolling Papers II

Wiz Khalifa præsenterer her ikke en radikal ændring, men en bevidst og stolt arkæologisk udgravning. Albumet starter med sangen "When I'm Gone", som sætter scenen for en rejse tilbage i tiden, før sanglisten etablerer sig i en allerede etableret tradition. Sytten sange, der tilsammen udgør en time og ti minutter, udgør dette album, som mere minder om en retrospektiv samling end en levende kunstnerisk udtryk. Produktionen skifter mellem klassisk hip-hop med retro-elementer og pop-elementer, der er designet til at forstærke denne nostalgiske æstetik.

Too $hort og Chevy Woods: vogtere af en californisk arv

Diskens arkitektur bygger på en række samarbejder, der fungerer som en historisk tråd snarere end blot en marketingstrategi. Titlen "On My Level", med Too $hort, etablerer straks projektet i californisk raps tradition og refererer til tidligere samarbejder, såsom det fra 2011 på Rolling Papers. Tilstedeværelsen af den tidligere MC fra San Francisco fungerer her som et bevis på legitimitet og minder om, at Wiz Khalifa er arvingen til en bestemt kunstnerisk linje. Den samme logik gælder også med Chevy Woods på "Star of the Show". Selvom deres samarbejde ikke er nyt – de to har allerede samarbejdet om titler som "Medicated" (O.N.I.F.C., 2012), "Still Down" (Blacc Hollywood, 2014) og "The Kid Frankie, Pt. 2" (Wiz Got Wings, 2021) – så vender Chevy Woods tilbage som en vogter af rappens diskografi fra Pittsburgh, og bekræfter en kontinuitet, der nægter at glemme sine rødder.

Curren$y: den direkte forbindelse til Deal or No Deal (2009) og Blacc Hollywood (2014)

Samarbejdet er ikke tilfældigt: det henviser eksplicit til titler som "Friendly" (Deal or No Deal, 2009) og "House in the Hills" (Blacc Hollywood, 2014), og skaber en forbindelse mellem den nuværende kunstner og hans tidlige karriere med Curren$. Denne direkte reference til Deal or No Deal (2009) forvandler titlen til en slags lydlig relikvie, hvor den californiske rappers stemme bekræfter, at Wiz Khalifa stadig holder fast i de alliancer, der har defineret hans tidlige karriere. Currenys tilstedeværelse i denne sang tjener ikke kun til at tilføje en vokal tekstur, men også til at fastlåse albummet i hans egen fortid.

Middle of You: en pop-rap-pause med Nikkiya og Poo Bear

Mellem de to historiske poler inden for hiphop, introducerer samarbejdet "Middle of You" med Chevy Woods, Nikkiya og Poo Bear en ændring i tonen. Her overskygger pop-rap-elementet det rene hiphop-arv, og tilføjer en lettere touch til en produktion, der generelt sigter mod at vende tilbage til de grundlæggende principper. Tilstedeværelsen af Nikkiya og Poo Bear står i kontrast til tidligere samarbejder, da de ikke tilhører den samme historiske linje som Too $hort eller Curren$y: de bringer en anden energi, næsten som popstjerner, der passer ind i en plade, hvor rapperen synes at nægte at udvikle sig. Denne sang er dog minoritær i forhold til det overordnede projekt, som primært er baseret på fejring af tidligere samarbejder, snarere end at udforske nye lydlandskaber.

Black and Yellow - G-Mix: den store finale med Juicy J, Snoop Dogg og T-Pain

Albumets slutningen foregår på "Black and Yellow - G-Mix", en sang, der samler en række ikoniske kunstnere: Juicy J, Snoop Dogg og T-Pain. Dette sidste nummer på sanglisten fungerer som et klimaks, der formaliserer aftalen med flere legendariske navne inden for rap og R&B. Den remixede version, der præsenteres her, forsøger ikke at overraske med en uventet produktion, men sigter mod at tilbyde en slags fællesskabsafslutning, hvor de historiske figurer inden for genren samles omkring Wiz Khalifa. Det er en logisk konklusion af et album, der nægter at tilbyde en ny retning og foretrækker at fejre sin egen arv.

Resumé: En tilbagevenden til rødderne – bevidst sparsom

Rolling Papers II er en fortsættelse af den stilistiske linje fra det forrige album Laugh Now, Fly Later (2017), og bekræfter, at Wiz Khalifa prioriterer konsistens frem for eksperimentering. Albummet er langt fra et album med en ny retning, men tilbyder indhold, der kan være svært at fordøje for dem, der forventer en lydmæssig udvikling. Det tilbyder dog en sammenhængende oplevelse for fans af hans tidligere arbejde, såsom Rolling Papers (2011) eller Blacc Hollywood (2014). Selvom den samlede længde af albummet kan opfattes som overdreven med sine sytten numre, tjener hvert nummer et specifikt formål: at minde om et samarbejde, at fastslå rappens placering i en kunstnerisk linje eller at fejre en West Coast-arv. Det er et album, der ikke forsøger at opfinde fremtiden, men sigter mod at bevare en fortid, som han fuldt ud identificerer sig med.

Tekniske oplysninger

- Udgivelsesdato: 12. juli 2018 - Pladeselskab: Atlantic, Taylor Gang - Numre: 17 (1 time 10 minutter) - Åbning / afslutning: When I'm Gone / Black and Yellow - G-Mix - Gæster: Too $hort, Chevy Woods, Curren$y, Nikkiya, Poo Bear, Juicy J, Snoop Dogg, T-Pain - Forrige album: Laugh Now, Fly Later (2017)