Anderson .Paak - Malibu

Anderson.Paaks album Malibu markerer en vendefriende og historisk betydningsfuld udvikling. Udgivet den 15. januar 2016 af Steel Wool Records, består dette 1 times lange album af 16 sange, der prioriterer den lytteroplevelse. Fra det første øjeblik med The Bird, placerer albummet sig solidt inden for soul-genren fra 60'erne, og tilbyder en varm og langvarig lyd, der udfordrer de moderne rap-standarder. Denne organiske tilgang skaber en behagelig atmosfære, hvor produktionen, der kombinerer live instrumenter og elementer fra hip-hop, giver lytteren en languorous-oplevelse.

Funk-åbningen: Anker fra 60'erne og kunstnerisk sikkerhed

Den dansende åbning af albummet etablerer funk-genrens rødder fra 60'erne og sætter projektet i gang med stor selvtillid. Denne åbningssang placerer Anderson.Paak umiddelbart i en lydtradition, der minder om de sammenligninger, kritikere har gjort med Stevie Wonder og Kendrick Lamar, hvilket bekræfter hans kunstneriske dristighed. Den organiske lyd fungerer som en solid grund, der giver kunstneren mulighed for at bevæge sig frit mellem hård hip-hop og ren soul. Denne evne til at udfordre kategorisering er en af albummets vigtigste træk, og det formår at integrere forskellige elementer uden at miste sin egen identitet. Åbningssangen fungerer som en invitation til at lytte til albummet som et unikt og sammenhængende værk, i modsætning til den fragmenterede tilgang, der er almindelig i nutidens rap-album.

Lydoplevelse: varme teksturer og lange formater

I hjertet af albummet er kombinationen af liveinstrumenter og hip-hop-elementer, der skaber en fordybende atmosfære, der retfærdiggør en lang og grundig lytning. Den samlede længde på 1 time og 1 minut antyder en komplet lydoplevelse, hvor sangene følges ad for at danne en sammenhængende helhed. Denne lydstruktur giver Anderson.Paak mulighed for at vise sin alsidighed, fra funk soul til 90'ernes indflydelse, uden at bryde flydningen af musikken. De fremhævede singler, såsom The Season / Carry Me, Am I Wrong, Room in Here og Come Down, er grundstenene i denne struktur, og hver sang bidrager med sin egen unikke stil. Sangen Come Down har desuden opnået en særlig plads, da den blev rangeret som den 44. bedste sang i 2016 af Pitchfork. Albummets samarbejdsstrategi er subtil: seks spor inkluderer yderligere vokal, uden at komplicere produktionen. Hvert gæstevokal er en organisk tilføjelse, der tjener det samlede mix af albummet, snarere end at aflede det. På nummer 3, The Waters, bidrager BJ The Chicago Kid med sin velkendte tilstedeværelse for at berige den vokale tekstur. Lidt længere, på nummer 6, kommer ScHoolboy Q til at animere Am I Wrong, en sang, der har gjort indtryk. På nummer 7 er Rapsody med på Without You, hvilket tilføjer en dybde til kompositionen. På nummer 9 er The Free Nationals United Fellowship Choir med på Lite Weight, hvilket tilføjer en åndelig og kollektiv dimension til sangen. På nummer 10, Room in Here, samles to etablerede kunstnere, The Game og Sonyae, til en sang, der også har fungeret som en vigtig promoveringssang. Til sidst, på nummer 16, The Dreamer, afsluttes albummet med en invitation fra Talib Kweli og Timan Family Choir, der skaber en soul-agtig afslutning med rap og et familiekor. Disse samarbejder er ikke blot lag, men naturlige udvidelser af Anderson.Paaks stil.

Refleksiv afslutning: en blid og logisk afslutning på albumet

Den refleksive afslutning på albumet finder sted på The Dreamer, som afslutter projektet med en soul-agtig og introspektiv tone. Denne sidste sang giver en blid afslutning efter over en time med intenst lytning, og efterlader lytteren i en rolig atmosfære. Sang nummer 16 fungerer som et klimaks for et album, hvor den organiske tekstur altid har været til stede. Denne refleksive afslutning står i kontrast til energien i de tidligere sange, men forbliver tro mod det overordnede lydunivers af Malibu. Det er en afslutning, der respekterer albumets logik og ikke forsøger at overraske med et pludseligt chok, men snarere med en resonans.

Arv fra Dr. Dre og international anerkendelse

Albumet er kendetegnet ved, at Anderson .Paak har en fremtrædende rolle på albummet Compton (2015) af Dr. Dre, hvor han er krediteret som en del af duoen NxWorries sammen med Knxwledge. Selvom titlen Animals, som oprindeligt var planlagt til Malibu, blev godkendt af Dr. Dre til at blive brugt på hans album i stedet, så ankre dette historiske øjeblik Anderson .Paak i vestkystens musikalske arv. Kritisk set er albumet blevet rangeret højt af flere anmeldere, og har en gennemsnitlig score på 85 på Metacritic. Det er blevet rost for sin alsidighed, sin blanding af stilarter, der spænder fra 90'ernes hip-hop til 60'er soul, og hans flerlagede tilgang til både hip-hop og soul. Nogle kritikere har dog bemærket, at titlen Silicon Valley blev omtalt som dopey i Entertainment Weekly, hvilket viser, at alsidighed ikke altid er en garanti for succes. Trods dette, så validerer Grammy-nomineringen for bedste urban-kontemporane album albumets betydning i rap- og R&B-kulturen.

Tekniske oplysninger

- Udgivelsesdato : 15. januar 2016 - Plade: Steel Wool Records - Numre : 16 (1 time og 1 minut) - Åbning/afslutning : The Bird / The Dreamer - Gæster : BJ The Chicago Kid, ScHoolboy Q, Rapsody, The Free Nationals United Fellowship Choir, The Game, Sonyae, Talib Kweli, Timan Family Choir - Tidligere album : Venice (2014)